Teosofi:

Ordret betyder teosofi »guddommelig visdom«. Ordet kan bruges om en række ESOTERISKE religiøse systemer, som hævder at besidde viden om det Guddommeliges natur og relation til universet, herunder en detaljeret kosmologi. Gnositicismen kan betragtes som en teosofisk religion. 

Hyppigere benyttes navnet om en bestemt religiøs bevægelse, der startede i 1870'erne. Udbredelsen af teosofien havde to hovedformål: at bringe videnskab og religion tættere på hinanden, at vise at de ikke er uforenelige og at vise, at alle religioner i virkeligheden er aspekter af samme grundlæggende sandhed

Medlemskab af Teosofisk Samfund, grundlagt af Madame Blavatsky og oberst H.S. Olcott i New York i 1875, er åben for tilhængere af alle verdens religioner og kræver blot, at man støtter Samfundet i dets tre mål: 

At danne en kerne af Menneskehedens Universelle Broderskab uden hensyn til race, tro, køn, kaste eller hudfarve. 

At opmuntre til studiet af sammenlignende religion, filosofi og videnskab. 

At udforske naturens uforklarede love og de kræfter, der ligger latent i naturen. 

Teosofiens inderste lære repræsenterer en kombination af hinduisme, buddhisme, kristendom og spiritualisme. Menneskeånden er en udstråling fra Guds Universelle Ånd. 

Gud er både immanent og transcendent, og alt levende er del af den enhed, der er Gud. Udover menneskeheden er der et vældigt hierarki af åndelige væsener, større og mindre intelligenser. Ånden er evig, og den udvikler sig. Det menneskelige individ lærer og udvikler sig gennem en række inkarnationer, indtil det når frem til en tilstand af perfektion, og inkarnation ikke længere er nødvendig. Et sådant oplyst individ kaldes en mester eller Mahatma. Mestre kan i diskarneret stand fortsætte med at vejlede andre, eller de kan vælge at inkarnere igen for at undervise menneskeheden, som de store religioners grundlæggere har gjort. 

Teosoffer tror på, at når vi er inkarnerede, lever vi på tre planer, det fysiske, det astrale og det mentale, selvom vi er næsten totalt fokuseret på det fysiske. Dette fokus skifter til det astrale umiddelbart efter døden, og derefter til det mentale mellem inkarnationerne. Nogle mennesker er bevidste om det astrale plan, mens de lever i kroppen.