Dharma:

En del af læren om reinkarnation består i den forestilling, at individet i hver inkarnation har en bestemt opgave eller mission at udføre, hvorigennem sjælen bedst kan udvikle sig. Denne opgave eller forpligtelse kaldes »dharma« på sanskrit. En stor del af denne opgave kan bestå i at acceptere sine livsbetingelser, hverken resigneret eller frustreret, men muntert og modigt. Ordet hentyder også til denne rette måde at leve i overensstemmelse med sin lod, ret handlen. Dharma Sutraerne er hinduistiske og buddhistiske lærebøger i etik. Andre betydninger af dharma (der i buddhismen også kaldes dhamma) er »sandhed«, »retfærdighed« og , »lære«.