
|
Formand for Lysets bestyrelse, Bettina Thomsen, foran Lysets Hus (Foto: Poul Blak) Morgenavisen Jyllands-Posten bragte 2. december 2001 i avisens Århus-tillæg, JP Århus, et interview med formanden for Lysets bestyrelse, Bettina Thomsen. Artiklen, der samtidig fortæller om Lysets Hus' historie, bringes her med tilladelse af journalisten/fotografen. DEN INDEKLEMTE KIRKE Af Poul Blak
De fleste århusianere kender den lille kirke, der ligger så sært klemt
inde ved siden af den smalle passage Posthussmøgen mellem Strøget og Fredens
Torv. Det vil sige: Kender og kender? Man kender bygningen sådan set udefra. Og ved måske oven i købet, at
der er tale om en spiritistkirke. "Det er sådan noget med nogen, der taler med ånder", gyser
eller griner man. Og haster hjem for at se endnu en udsendelse i serien
Åndernes magt på TV2 eller TV2 Zulu. Hvorefter man igen efter behag kan slå en hjertelig latter op over al
vrøvlet eller måske modsat erkende, at: "Der er nu altså mere mellem
himmel og jord!" Men for nogle er der ikke tale om noget hverken mystiskt eller
overnaturligt. For dem er spiritisme en hverdagens virkelighed. Og sådan er det bl.a. for mediet i kirken, der på samme
tid er formand for kirkens bestyrelse. Hun hedder Bettina Thomsen. Hende vender
vi tilbage til om lidt. Først skal vi nemlig lige have styr på den underlige - og
måske for nogle at se også lidt mystiske - bygning med det specielle tårn. Ny kirke i 1894 Selve bygningen men ikke tårnet er fra 1894. Dengang havde en religiøs vækkelsesbevægelse, der kaldte
sig metodisterne, og som kom fra England, netop erklæret sig selv for en
ny kirke. Men i Århus manglede metodismen en bygning til de kirkelige
handlinger. Hvilket førte til opførelsen af kirken her på adressen
Posthussmøgen nr. 11c. Da man gerne ville have ekstraindtægter til kirkearbejdet blev det
lavet sådan, at en stakit-smed allerede fra starten indrettede sit smedje-værksted
i kirkens kælderetage, der i forhold til den bagvedliggende
Fiskergade er i gadeplan. Værkstedet specialiserede sig i kirkegårds-stakitter og
smedje-jerns-låger og ovenpå blev kristendommen så af de levende sat ind i nogle
nye metodiske sammenhænge bygningen ud til
forskelligt. Nogle af de nye lejere var spiritister. Menigheden
stiftet i 1913 En af
disse, Chresten Thomsen, stiftede 19. maj 1913 den spiritistiske menighed i
Århus, der fra 1916 blev faste lejere af kirken. Og siden 1919 har ejet den. Samme år byggede
man tårnet. Chresten Thomsen
var formand for menighed og kirke frem til sin død i 1942. Senere, i 1975, blev
Chresten Thomsens nevø, Birger Thomsen, formand. Og i 1996 overtog hans datter,
Bettina Therkildsen formandskabet. Men mens hverken
Chresten eller Birger Thomsen selv havde haft særlige evner i forhold til det
åndelige, slog evnen til at virke som medie afgørende igennem hos Bettina
Therkildsen. Turbulent
ungdom Hun skulle dog
først lige igennem en turbulent ungdom. Den 39-årige Bettina Therkildsen fortæller:
"Jeg
var som helt ung vild og vred og i opposition til hvad det skulle være. På den ene
side havde jeg et rart og nært forhold til naturen på en måde, som, jeg senere
fandt ud af, ikke er normalt. Jeg havde flere meget stærke oplevelser af at
være i pagt med naturen. Men i
mit liv i øvrigt blev jeg ved med at løbe panden mod muren. Og det på en måde
at smerten fra tid til anden blev uudholdelig. Det var på et sådant tidspunkt,
jeg et par gange lagde vejen forbi kirken vel mest for at søge lindring. Far
og mor var med i menigheden. Hvad angår min
mor kom hun med efter at være blevet kæreste med min far. Og hun gik kun ind
idet med det ene formål, at hun skulle nok en gang for alle bevise, at der var
tale om svindel og bedrag. Men da hun måtte opgive det, blev hun så i stedet
hængende. En aften blev
jeg under et møde kontaktet af kirkens daværende arbejdende medie,. Ragna
Pedersen, der sagde, at der lå en opgave som medie og ventede på mig, hvis jeg
selv ønskede det. Men det viste sig, at der skulle gå mere end en halv snes år,
før jeg gik ind i den udvikling, der førte frem til, at jeg i dag er
medie." Ånden på
møddingen Bettina
Thomsen minder om, at det at tale med ånder har været kendt gennem
så at sige alle gamle kulturer fra indianere, over eskimoer til afrikanere og
polynesere. Men i takt med at det hvide herrefolk fik forklaret alle disse
oprindelige naturfolk, at de tog fejl i hvad som helst, ja så røg ånde-begrebet
med på møddingen i Europa. Helligånden fraregnet. "Men
nu eksisterer ånderne efter afdøde jo uanset, om man tror på dem eller ej. Og
uanset hvad skiftende religiøse mode-retninger anbefaler at tro", siger Bettina
Therkildsen. Kirken omdøbt
Da hun overtog
formandskabet i 1996 valgte hun at omdøde spiritistkirken til Lyset Hus og lade den
lede af en Lysets bestyrelse. "Det
er mig helt uforståeligt, hvorfor spiritismen ikke kan blive en statsanerkendt
kirkeretning i et land som Danmark, der ellers bryster sig af religionsfrihed.
Og hvor de politiske partier i dag på det nærmeste konkurrerer om at vise mest
mulig åbenhed i forhold til en næsten hvilken som helst religion". "Men jeg
tog konsekvensen og nu hedder foreningen her Lyset, selvom den i daglig tale i
byen jo stadig kaldes noget andet". Danmark
har to spiritistkirker. Den anden ligger i København. I Lyset i Århus kan man
idet trykte halvårsprogram se, at der inden for døren er gang i mange andre
aktiviteter end det egentligt spiritistiske, som hovedsagelig foregår på
onsdage. Positiv
livsindstilling I programmet
finder man også, hvad man måske kunne kalde en hensigtserklæring. Heri hedder
det i alt fald : Lyset er en
spirituel forening, hvis formål er at hjælpe mennesker til udvikling og indsigt.
Gennem foredrag, udviklingsgrupper, inspireret tale og klarsyn m. m. ønsker vi at give mennesker en positiv
livsindstilling at leve og dø på. Men hvad laver
Bettina Thomsen egentlig, når hun ikke lige er medie eller formand? En åndelig
kontakt Og
hvad laver du som medie? ”Jeg kanaliserer
budskaber fra den åndelige verden” Kanaliserer
budskaber fra hvem? ”Det kan
være fra afdøde slægtninge. Eller det kan være fra andre åndelige vejledere.
Det har man ikke altid styr på, før man kommer i gang. At være medie er jo ikke
at sidde med en mobiltelefon til det åndelige i hånden. Dem, der påstår at de
kan det, vil jeg helst ikke sammenlignes med”. Hvorfor
inviterede du det engelske medie Marion Dampier-Jeans til Århus? "For
at give århusianerne en chance for at møde hende. Og for selv at lære mere. I
forhold til hende har vi alle stadigt meget at lære”. |