
Workshop om hjemsøgte huse med
Marion Dampier-Jeans
Den 12. og 13. maj 2012 i Lysets Hus
to dage fra kl.
10 - 16
Pris 1200 kr. Tilmelding og
betaling til Bettina, e-mail:
lyset@lyset.eu
eller tlf.: 86 74 27 57
Efter de første udsendelser af Åndernes Magt i 2000 steg antallet af
hjemsøgte huse enormt. Det har siden været meget populært at udføre
rensninger af huse. I virkeligheden er det faktisk slet ikke så
enkelt at udføre, hvis man skal gøre det rigtigt.
Men hvad er et hjemsøgt hus, og hvorfor er det så populært? Der er
store misforståelser inden for dette arbejde, og hvem der reelt har
evnerne og den fornødne viden til at udføre det. Ofte bliver det
udført for en al for dyr pris, hvor de mennesker, som udfører det,
fører de tilstedeværende ånder over i "lyset". Hvilket lys? Og
hvorfor over i lyset?
Denne workshop er for dem, som vil lære, hvad der reelt er tale om.
Det vil sige:
Hvad er en besættelse?
Hvordan bliver et menneske eller et hus besat?
Kan man ændre energien i et hus, og hvordan og hvorfor gør man det?
Hvad er forskellen på, om et hus har et ekko, et aftryk eller er
hjemsøgt?
Hvordan ved man, om et hus eller en lejlighed er hjemsøgt?
Hvordan finder man ud af, om det er fantasi eller virkelighed?
På workshoppen lærer du, hvordan du kan udvikle den evne til at
forstå, hvad hjemsøgte huse er, og hvordan man arbejder ansvarsfuldt
med det. Ikke bare for sig selv, men for at hjælpe mennesker og den
åndelige verden.
Det bliver to lærerige dage, hvor du får forståelsen af, hvad det
vil sige, når et menneske er ude af balance, og om det evt. er
psykisk sygt, eller om der er åndelig indblanding. Få
grundprincipperne på plads for en bedre forståelse.